Gode senge i sommerhuset

Udlejer du dit sommerhus eller feriebolig, så ved du med stor sandsynlighed at det er vigtigt at vælge kvalitetsudstyr og inventar til boligen, som kan holde længe. Køber man billigt udstyr i en tvivlsom kvalitet, så holder det sjældent til det ekstra slid, som der altid er, når en bolig udlejes.

Denne tommelfingerregel gælder alt udstyr i boligen, lige fra spisestuemøbler til bruseamatur. Så selvfølgelig gælder det også sengene i huset. Vi bruger mindst en tredjedel af tiden i sommerhuset i sengen, og udover at en god nats søvn er brændstof for sjælen så er den ekstra komfort der opnås med en god madras også med til at gøre opholdet til en fornøjelse for dine gæster.

Og glade gæster er noget de fleste udlejere fortrækker, for de passer som regel godt på huset og dets inventar og så kommer de ofte tilbage igen år efter år.

sov

De fleste danske sommerhuse er udstyret med den klassiske 90 x 200 cm boksmadras. Den er ganske fin, da den er nem at flytte rundt på og kan kombineres som enkeltseng eller som dobbeltseng - alt efter gæsternes behov.

Men en boksmadras er ikke bare en boksmadras. Kvalitetsforskellen er stor så undgå de allerbilligste modeller. Vælg i stedet en kvalitetsmadras med pocketfjedre og en god slidsstærk topmadras. Prøv altid sengen inden du køber den. En boksmadras skal hverken være for hård eller for blød.

Vil du give dine gæster en helt unik luksus, så overvej elevationssenge i ”voksen-soveværelserne” i ferieboligen. Med en elevationsseng, hvor du kan hæve hoved og fodenden, så får du en seng som hjælper med at øge blodomløbet og trukket i kroppen. Vælg præcis den sidde- eller liggestilling som er bedst til dig, og du får en seng, som du aldrig kommer of af igen.

En dobbelt elevationsseng består som regel af to sider, så hver side kan indstilles til den ønskede position. Men hvis pladsen er trang eller man ønsker en stor elevationsseng uden revne i midten, så overvej en elevationsseng i 140x200 cm.

Endelig kan man overveje om en kontinentalseng er den optimale løsning. Kontinentalsenge kender man typisk fra hotelværelser, hvor den relative høje seng er opbygget af to boksmadrasser, en vendbar madras og afslutningsvis en tyk topmadras. En kontinentalseng er ofte et godt valg, hvis man foretrækker en blød seng.

Kvalitetssenge er ikke billige, men det er helt sikkert noget husets gæster vil sætte pris på, så en investering i nye senge vil over tid tjene sig hjem igen.