Kontakt udlejer

Juelsminde - nær børnevenlig strand og by.

***KONTAKT OS FOR LEDIGE UGER OG PRISER***

Hyggeligt og autentisk sommerhus i et dejligt område tæt på en god badestrand. Huset er indrettet med et lille men funktionelt køkken, to gode soveværelser begge med dobbeltsenge, en dejlig stue med spiseplads, sofagruppe og brændeovn, der skaber hygge på en kølig aften. Stor indhegnet og ugenert have.
Der er skøn sydvendt terrasse og et stort overdækket terrasseområde, der er perfekt til grillmiddage og familiesamvær, også når duggen falder. Der er børneaktiviteter med gynge, sandkasse og fodboldmål og et skønt shelter, så I kan prøve at sove i det fri. Har I været en tur på stranden, er det muligt at få skyllet sand og salt af under den udendørs bruser, og det behøver ikke være det kolde gys, der er nemlig også varmt vand i hanen. Området byder på mange oplevelsesmuligheder, der er ikke langt til de helt store jyske attraktioner som Legoland og Givskud Zoo - blot 45 minutter i bil. Charmerende Juelsminde er blot en kort spadseretur fra huset, her kan I nyde stemningen ved lystbådehavnen og måske shoppe lidt i de hyggelige specialforretninger. Naturen er varieret, og er I til cykling og vandring er der afmærkede vandreruter langs kysten samt flere gode cykelruter. Mountainbikeentusiaster har sporet i Bjerre Skov kun 6 km væk.


Område



Pris / Kalender

Esc for at lukke