Kontakt udlejer

Skønt sommerhus nær Vesterhavet - Lildstrand

Klithuset ligger i det nordlige Thy (Hannæs) nær Lildstrand og Bulbjerg, kun 2 km fra Vesterhavet/Jammerbugten.
Grunden er på 10.400 m2 og grænser direkte op til Lild Klitplantage.
Det er den skønne rå natur, der præger området, og som er rig på skov, klitter med lyng, masser af svampe og blåbær. Og ikke mindst Bulbjerg, der er Danmarks eneste fuglefjeld.
Den friske luft fra havet krydres skønt med duftene fra klitternes planter, der også kan opleves på gå- og cykelture i området.
For ornitologisk interesserede er Vejlerne med Han Vejle, der ligger lige i nærheden, et oplagt mål for udflugter:
www.avjf.dk/avjnf/naturomrader/vejlerne/
Synes man om friskfangede fisk, kan disse købes billigt i Lildstrand. Det er et af de få steder i landet, hvor fiskerbådene trækkes på land.
Sommerhuset fremtræder lyst og venligt og med godt udsyn til alle sider på den store grund. Der er således terrasser mod øst, syd og vest, så man kan nyde solen og finde læ hele dagen.
Det er de skønne omgivelser, kombineret med et dejligt hus, der gør det til et dejligt sted at være for familier med og uden børn.
Der er nye hvidevarer i køkkenet. En god bluetooth højtaler findes i stuen.
For børn er der mange udfoldelsesmuligheder inde og ude, bl.a. et godt legehus.
Der kan være op til otte personer i huset.
Ved mange mennesker i huset, er de to toiletter en fordel.
Der er en luft/luft varmepumpe, der medfører, at varmeudgifterne til strøm reduceres med 75 procent. Og den er endda billigere at bruge end brændeovnen.
Hunde er velkomne.

Relevante webadresser:
wwwthy360.dk, www.visitthy.dk, www.avjf.dk/avjnf/naturomrader/vejlerne/, www.nationalparkthy.dk, www.jesperhus.dk, www.faarupsommerland.dk, www.kkmuseum.dk, www.heltborgmuseum.dk, www.museumscenterhanstholm.dk, www.thistedmuseum.dk, www.amtofthavn.dk

VIDEO fra BULBJERG: https://www.youtube.com/watch?v=Yz2jiU9qAMQ og https://www.youtube.com/watch?v=QgekaxWCHTk

INTERNET (fibernet- 30/30) fra april 2017

Adresse: Nørklitvej 13, 7741 Frøstrup
Kontakt
Eskild Keller
23303400
keller@orumnet.dk

Jeg udlejer også hus nummer 1332, der ligger med panoramaudsigt over Limfjorden.
Der er 20 minutters kørsel mellem husene.
I er velkomne til at holde ferie i begge huse i jeres ferie. Minimum en uge hvert sted.


Dette har stået i Viborg Stifts Folkeblad.
Sommerhuset ligger netop midt i det område, som forfatteren beskriver.

Hverdagens højdepunkt…

Af forfatter Niels Peter Tornbjerg

Skulle man mangle et feriemål i den kommende vinterferie, kunne man jo eventuelt lade sig inspirere af nedenstående tilkendegivelser, hvor der bliver bekendt kulør i en noget farveløs og kold tid. For februar kan jo godt indimellem bære betegnelsen som gråtonet og kedelig. Og samme var da også grunden til, at jeg blev ramt af en impulsiv lyst til at forlade hverdagens tristesse og begive mig i nordlig retning. En tur med dette sigte at kaste både blik og tanker udover havet fra toppen af Bulbjerg, der er et indtagende punkt med en højde, der evner at overgå selv vinterdages mismod.

Evighedens åndedræt
Og hvor er der da unikt deroppe på Nordvestjyllands skulderparti. Stedet, hvor man kan betragte havets brænding rulle ind over kysten og i et langt og intenst sekund føle en ydmyghed ved at opleve, hvor lille man kan være som menneske og samtidigt mærke naturen og tilværelsens storhed. En slags symbol på evighedens åndedrag, der båret af den saltmættede vind, kan ramme en direkte i sindet uden forbehold og faldballader.

Mørke stafferinger
Senere gik turen i vestlig retning, hvor destinationen var den altid blæsende kyst ved Lild Strand. Den malende scene deroppe, hvor fiskerne i generationer har vendt skråen i munden, kløet sig i nakken under kasketten og draget ud på bølgerne for at hengive sig til havet og skæbnens vold, med en forhåbning om, at konvertere risiko og hårdt slid om til dagligt brød. Et sted, hvor man da også kan gøre sig mange tanker, når man – skrævende over en refleksion i solnedgangstimen – retter blikket mod vinterhimlen, der fremstår i et gråt farvespil tilsat mørke stafferinger, som påført med langskaftede og dekorative penselstrøg. Derefter kommer mørket lige så langsomt svævende henover klitformationerne på listefødder og slører et køligt og stemningsfyldt Han Herred ved vinter.

Den eneste torsk
Og apropos fiskeriet deroppe var fiskestangen selvfølgelig listet med i bilens bagagerum. Ikke mindst takket være et vedholdende rygte om kystnære stimer af sultne torsk. Senere måtte der dog erkendes, at den eneste torsk, der befandt sig i umiddelbar nærhed af fiskestangen, var undertegnende selv, der – med åben mund og uden skrå – nøjedes med at bide på den friske luft deroppe. Men dejligt og anderledes er der helt sikkert i Han Herred, hvor den grå farvetone går igen i både klinternes ler-forekomster og himlens skyformationer. Denne ellers så uanselige farvetone, der er den bærende baggrund for de store og mere farverige øjeblikke med udsyn over havet, der fremstår som en reminiscens på tilværelsens forunderlighed. Tilmed i en grad, så man kan få lyst til at vende tilbage til tilværelsens hverdage i farver- uden forbehold...


Område

Das Haus liegt in Thy ungefähr zwei  Km von Lild Strand. Lild strand ist ein kleiner, malerischer Fischerort mit ca. 100 Einwohnern. In Lild Strand betreibt man noch heute Küstenfischerei, d. h. dass man hier sehen kann, wie die Kutter an Land gezogen werden, weil man keinen Hafen hat. Das schöne Naturgebiet Bulbjerg liegt ca. vier Kilometer von der Hütte entfernt. Hier finden Sie alle Möglichkeiten für einen Aktivurlaub.  Wandermöglichkeiten am Strand und attraktive Fahrradrouten. www.visitthy.de   www.nationalparkthy.dk www.hannæs.dk


Pris / Kalender

Esc for at lukke